Tak til alle de besøgene, der lagde vejen forbi os til Robotbrag 2022
Mere end 70 leverandører fra robotindustrien var samlet, da DIRA Business slog dørene op for ROBOTBRAG 2022 hos Teknologisk Institut i Odense.
Den 5.-6. maj udstillede vi til Robotbrag i Odense. Vi havde nogle rigtig gode dage med de mange besøgende, og fik vist nogle af vores løsninger frem. Da vores messestand var begrænset til ganske få kvadratmeter, havde vi medbragt et par 3D printede robotceller, vi tidligere har leveret til BJ Gear og Topsil GlobalWafers.
Da fredag den 6. maj var en læringsdag for elever fra ungdomsuddannelser, studerende fra akademier og universiteter, havde vi mange unge mennesker forbi vores stand. Her fortalte vi dem lidt om robotautomation i den virkelige verden, og vi fik vist dem vores virtuelle værktøj, www.smartzell.dk, hvor du har mulighed for at bygge din egen robotcelle.