Fremtidssikret produktionsanlæg ved MillPart A/S

 

Mange virksomheder bearbejder emner med høj kompleksitet. En af disse er MillPart A/S, der har fremtidssikret deres produktionsanlæg med en QRS løsning, der både skifter palletter og værktøjer. Løsningen sikrer ubemandet drift i mange timer.

MillPart A/S producerer nogle meget komplekse, hydraulikrelaterede emner med ekstraordinært fokus på kvalitet og nøjagtighed, der skal bearbejdes med adskillige værktøjer i CNC maskinerne. 

Derfor har QRS netop leveret en robotløsning, der blandt andet består af en 120 kg KUKA robot, som er monteret på en 6 meter lang køreskinne. Dette giver robotten mulighed for at servicere 2 forskellige CNC maskiner, og denne løsning kan lagre  25 palletter samt supplere de værktøjer, maskinerne selv råder over, med yderligere  60 værktøjer.

Operatøren placerer råemner og værktøjer i ladestationen, hvorefter robotten sørger for at placere disse på passende pladser i anlæggets reoler. Herefter kan robotten servicere begge CNC maskiner og skifte værktøjet heri, så emnerne bearbejdes med de rette værktøjer. Dette kombineret med palletteskiftet sikrer ubemandet drift i mange timer. 

CVR 28686420

Damsbovej 19
DK-5492 Vissenbjerg

QRS A/S

Tlf.: 7022 1005
E-mail: info@qrs.dk

Følg vores

sociale medier