Hvem er vi?
I 20 år har vi hjulpet virksomheder til vækst gennem industriel automation
Specialister indenfor robotautomation
QRS er totalleverandør af industriel automation og vi har 20 års erfaring i at hjælpe virksomheder med at opnå en mere profitabel og driftssikker produktion. Vores aktiviteter består i at designe, producere og programmere intuitive og brugervenlige robotceller af høj kvalitet til vores industrikunder. Det sikrer nemlig, at vores kunder får de bedste muligheder for en optimeret automationsløsning i deres produktion.
Uanset om dit behov omfatter en totalleverandør til et automationsprojekt, udskiftning af komponenter i en eksisterende robotcelle eller professionel service af din KUKA-robot, står vi klar til at assistere dig. Vores kompetencer dækker hele Danmark, og vi tilbyder en bred vifte af services; Lige fra konstruktion og programmering til installation og vedligeholdelse.
Vores ambition er at være blandt de førende aktører på markedet, og vi stræber efter at yde den bedste service og levere den kendte, gode kvalitet til aftalt tid. Vi forstår vigtigheden af pålidelighed i vores branche og arbejder altid målrettet på at leve op til vores kunders forventninger.
Virksomheden er ejet af CEO Jens Jørn Bonefeld, CTO Hans Jørgen Gam og CSO Olav Sjørslev. Vi er ca. 35 medarbejdere, der dels arbejder fra vores hovedsæde i Vissenbjerg, og dels er ude ved vores kunder i hele landet. Ved behov benytter vi os af freelancemontører, og vi har derudover en stor underleverandørkreds, som er med til at skabe og levere perifert udstyr til vores automationsanlæg. Vi kan derfor stå for alt lige fra den indledende planlægning og projektering til levering, installering og servicering af din nye robotcelle.
Kvalitet sikrer tilbagevendende kunder
Kvalitet har altid været et altafgørende element i vores virksomhed. Vi er kompromisløse med kvaliteten af vores arbejde, hvilket skinner igennem i alle processer af virksomheden, og hvad der for andre kan virke som ubetydeligheder, er for os en grundpille i sikringen af vores høje kvalitetsniveau. Dét betyder, at vi har utrolig mange tilfredse, tilbagevendende kunder, som vi har samarbejdet med i flere år.
Erfaringen viser, at virksomheder vækster, når de automatiserer og derfor er det naturligt, at vores kunder vender tilbage med ønske om at automatisere yderligere og udvide deres produktion med flere QRS-anlæg.


