
Nye ansigter ved QRS
Vi har travlt, og har derfor udvidet medarbejderstaben.
Vi har netop budt velkommen til 4 nye medarbejdere, du kan læse lidt mere om herunder:

Børge Gammelmark
Robotprogrammør
Børge er vores nye robot-programmør, og kommer også til at være ude af huset, hvor han arbejder på robotcellerne hos kunderne.
Børge har en baggrund som automatikmekaniker og serviceingeniør, og vi ser frem til at styrke vores team med Børges kompetencer.

Lars Vest Hansen
Teamleder, Konstruktionen
Lars bød vi velkommen den 1. december, hvor han startede som Teamleder for vores konstruktionsafdeling.
Det har været en fornøjelse at få Lars med på holdet, der har en baggrund som Maskintekniker, og har mange års erfaring
med projektledelse, produktion, udvikling og konstruktion.

Aske Jacobsen
Teamleder, udekørende teknikere
Aske tiltrådte stillingen første arbejdsdag i januar, hvor vi også bød velkommen til Børge og Jacob.
Aske har en baggrund som elektriker med speciale i styrings- og reguleringsteknik, har været
Sergent i hæren og har taget
Maskinmesteruddannelsen.
Vi ser meget frem til samarbejdet.

Jacob L. Fink
Projektleder
Jacob er vores nye projektleder i Konstruktions-afdelingen.
Jacob er uddannet civilingeniør i mekanik, og har suppleret
uddannelsen med kurser inden for projektledelse, strategi og organisation, som han også har arbejdet med tidligere.
Vi er også meget glade for Jacobs tilføjelse til teamet.