Formkon A/S sikrer hurtig gennemløbstid og konkurrencedygtige priser med en SmartZell T70

 

Ubemandet drift ved Formkons CNC-maskine giver optimal udnyttelse af medarbejdernes tid og kompetencer og øger derved deres konkurrenceevne på det globale marked.

For at sikre udnyttelse af alle døgnets 24 timer, hurtige gennemløbstider samt konkurrencedygtige priser søgte Formkon en løsning, der ubemandet kunne håndtere runde emner af varierende diameter ind og ud af deres Mazak I 200 multitasking-maskine. Automatiseringen skulle derudover frigive medarbejderne til at udnytte tiden på deres spidskompetencer i stedet for at betjene maskinen manuelt.

Til formålet leverede QRS en effektiv SmartZell T70 med en 70 kg KUKA-robot, en 3-bakket dobbeltgriber der kan gribe om både rågods og færdige emner, to vogne til hhv. rågods og færdige emner, samt sikkerhedsafskærmning, som ses i videoen.

Cellens cyklus

KUKA-robotten lader emnerne fra den ene vogn ind i CNC-maskinen, henter de færdige emner og sætter dem på den anden vogn. Den kan håndtere runde emner af varierende størrelse fra ca. Ø40 mm til Ø200 mm (udvendig diameter), og stabelbare emner kan den hente og aflevere i lag for at udnytte vognenes kapacitet fuld ud. Operatøren kan nemt skifte imellem emnestørrelserne på den medfølgende SmartZell Guide, og nye emner kan indkøres på under 5 minutter.

Se Formkons SmartZell T70 i videoen og læs mere om vores SmartZell løsninger her.

Om Formkon A/S

Formkon er et privatejet dansk selskab med 58 ansatte og hovedkontor i Skive. De laver prototyper, specialdele samt mindre serier i primært aluminium og magnesium til danske og internationale virksomheder og har haft succes med det siden 1985. Ved brug af de traditionelle støbemetoder trykstøbning og gipsstøbning, samt de nyeste teknologier inden for CNC-bearbejdning og 3D print, fremstiller de komponenterne til fremtidens produkter.

CVR 28686420

Damsbovej 19
DK-5492 Vissenbjerg

QRS A/S

Tlf.: 7022 1005
E-mail: info@qrs.dk

Følg vores

sociale medier