Automatiseret produktionsanlæg

Stillingen er besat – Vi søger en elektriker, industrielektriker eller automatiktekniker, der har interesse for montage og service af robotceller med mange forskellige komponenter, elektriske, men også pneumatiske og hydrauliske.

Hvem er vi?
Vi er en solid virksomhed inden for robotautomation, der er lokaliseret i Vissenbjerg på Fyn – få kilometer fra E20 og afkørsel 54.
Vi specialiserer os inden for robotløsninger i den industrielle sektor med fokus på metalindustrien.
Vores kompetencer er primært baseret omkring automatisering med industrirobotter og det perifere udstyr omkring disse, og vi agerer både total- samt delleverandør til større robotanlæg.
Vi kan projektere, levere og opstille anlæg i alle størrelser samt give de efterfølgende, kurser, der findes nødvendige for en nem og ukompliceret brug af udstyret. Ydermere kan vi implementere produktionsdata, emne sporbarhed eller mærkning af forskellig art i alle robotfaser.
Vi er i dag ca. 35 ansatte, og benytter desuden freelancemontører.

Vi er på udkig efter en person der

  • Er kvalitetsbevidst og omhyggelig med tingene
  • Har flair for automatiske løsninger
  • Har en god håndværksmæssig forståelse
  • Har kendskab til almindelige el komponenter såsom sensorer, tavlekomponenter og evt. robotter
  • Er fleksibel, da der vil komme lange dage ind imellem og overnatninger ude vil forekomme ved projektmontering
  • Har kendskab til PCSCHEMATIC, men det er ikke et krav.

Er du nyuddannet, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen.

Jobbet består blandt andet af

  • Primært af montage på værkstedet i Vissenbjerg samt hos kunder i hele landet, evt. udland
  • Service og fejlfinding på robotceller


Du får selvfølgelig den nødvendige oplæring i vores produkter og en oplæring, der hovedsageligt foregår ved sidemandsoplæring. Løn svarende til kvalifikationer, pension iht. overenskomst, foruden sundhedsforsikring.
Og sidst men ikke mindst, en masse gode kollegaer der brænder for det de laver.

Stillingen er besat – Er stillingen noget for dig og/eller vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Bonefeld på tlf. 3035 5005 eller sende din ansøgning til job@qrs.dk Vi gennemgår løbende ansøgninger – tiltrædelse snarest muligt

CVR 28686420

Damsbovej 19
DK-5492 Vissenbjerg

QRS A/S

Tlf.: 7022 1005
E-mail: info@qrs.dk

Følg vores

sociale medier