Stillingen er besat – Vi søger en PLC/HMI programmør med interesse for automationsløsninger og robotter til en solid virksomhed, der er lokaliseret i Vissenbjerg på Fyn – få kilometer fra E20 og afkørsel 54

Hvem er vi?

QRS er en virksomhed, der specialiserer sig indenfor robotløsninger i den industrielle sektor, med fokus på metalindustrien.

Vores kompetencer er primært baseret omkring automatisering med industrirobotter og det perifere udstyr omkring disse, og vi agerer både total- samt delleverandør til større robotanlæg.
Vi kan projektere, levere og opstille anlæg i alle størrelser samt give de efterfølgende, kurser, der findes nødvendige for en nem og ukompliceret brug af udstyret. Ydermere kan vi implementere produktionsdata, emne sporbarhed eller mærkning af forskellig art i alle robotfaser.

Vi ønsker konstant at udvikle nye løsninger inden for robotteknologi, og du vil blive en del af et fagligt engageret team, der brænder for kvalitet og nye løsninger.

Vi søger nu en medarbejder med erfaring som programmør, automatikker eller lignende der:

  • Er kvalitetsbevidst og omhyggelig med tingene
  • Har erfaring med PLC programmering og automatik
  • Har interesse for både mekaniske og pneumatiske komponenter
  • Er indstillet på at skulle navigere rundt mellem forskellige arbejdsopgaver
  • Er god til at samarbejde, men også i stand til at arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med Step7/TIA og eventuelt AB PLC og tilhørende software


Opgaver og ansvarsområder

Alle vores opgaver er kundetilpassede, hvilket betyder varierende og udfordrende arbejdsopgaver med de nyeste teknologier. Du kommer blandt andet til at varetage følgende opgaver:

  • PLC Programmering af udstyr omkring industrirobotter
  • Programmering af HMI på robotter og eksterne styringer
  • Mulighed for programmering på andre niveauer og sprog
  • Indgå i service og support team for vore kunder


Du vil opleve at arbejde på tværs af hele virksomheden, særligt i samarbejde med vores el-, montage- og konstruktionsafdeling samt med fagspecialister og teknikere. Derudover vil du indgå i samarbejde med vores samarbejdspartnere og kunder om udvikling og løsning af projekterne. Der må forventes lidt rejseaktivitet, da vores kunder er i hele Danmark. 

Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i en dynamisk virksomhed med et godt, kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone samt en attraktiv gage efter kvalifikationer, pension iht. Overenskomst samt sundhedsforsikring.

Stillingen er besatAnsøgningen skal sendes til: job@qrs.dk

Vi gennemgår løbende ansøgninger

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte Jens Jørn Bonefeld på tlf. 3035 5005 eller mail: jjb@qrs.dk

Tiltrædelse: snarest muligt

CVR 28686420

Damsbovej 19
DK-5492 Vissenbjerg

QRS A/S

Tlf.: 7022 1005
E-mail: info@qrs.dk

Følg vores

sociale medier